Velkommen til livebloggen om voldssag fra 11. maj 2017 i Aarhus Byret, retssal 8. Følg med her, og få indblik i sagen uden en fremmødt forurettet. Tirsdag den 27/8 2019.

 

5 minutter før retsmødet begynder

Anklager gennemgår en tyndere papirbunke, mens hendes mørkeblonde hår snøvler sig ned mod tastaturet.

Tiltalte taler med hæs stemme med forsvarer. Hun er iført en bleghvid t-shirt, der sidder fast til hendes kraftige bygning.

Forurettede er ikke mødt op.

 

08.59

Kvindelig dommer med briller og to domsmænd møder ind. En mand og en kvinde.

 

09.01

Anklager oplæser sagen, der handler om vold i særlig farlig karakter. Legemsskader påført med kniv i nattelivet.

09.02

Forsvarer siger, at sagen ikke bør gå videre, da der ingen bevisførelse findes, fordi eneste vidne er død. Hun er iført en mørkeblå skjorte med store hvide prikker og et spænde med perlemor, der holder hendes pandehår tilbage samt et stort sølvur.

09.03

Anklager forklarer, at eneste vidne til hændelsen ikke er i live længere, men at sagen stadig bør føres med de forefindende beviser, da hun har en rapport med afdøde vidnes forklaring. Men bevisførelsen er svækket, når vidnet er død.

09.04

Procesrisiko. Lyder det fra forsvarer. Der skal være domumentation, hvis sagen ikke skal trække ud, da det allerede er en gammel sag fra 2017.

Sager bliver kun sværere at opklare, jo længere tid der går, da bevisførelse og hukommelse svækkes.

09.06

Forsvareres lyse hår flagrer med hende, som hun oplæser tiltag, der gør, at tiltalte bør kendes uskyldig i sagen. Dommer og domsmænd skal nu tage stilling til, hvorvidt sagen overhovedet bør føres.

09.07

Forsvarers hæle klirrer på det lyse trægulv, som hun forlader salen med tiltalte, der langsomt går efter i mørkeblå hæklesko, hvor lyserøde strømper anes. Hendes hår er sat op i en mikroknold, og man kan se sensommerens varme indtage hårstråene.

09.08

Dommer og domsmænd rejser sig og går ud bag døren bag sig for at tage stilling til, hvorvidt sagen bør føres. Forsvarer mener, at sagen er for gammel til at føre, især nu hvor vidnet er død, og tiltalte ikke er mødt.

Anklager har ikke haft held med at kunne informere forurettede om, at retsmødet forekommer på dags dato.

09.13

Dommer og domsmænd møder ind igen, og alle rejser sig op. De har afgjort, at rapporten, der indeholder vidneudsagn fra dødt vidne, ikke kan bruges som bevisførelse.

09.15

Forsvarer hjælper tiltalte hen til vidneskranken, da anklager stadig ønsker at give tiltale en fængselsdom for forholdene og derfor vil stille hende spørgsmål vedrørende sagen.

09.16

Anklager afhører tiltalte om, hvad der skete natten til den 11. maj 2017.

09.17

Tiltalte forklarer, at hun har været sammen med forurettede tidligere på dagen, og at han om natten kravler ind ad hendes vindue.

09.18

Anklager oplæser politiets forklaring, en afhøringsrapport fra tiltalte, der er foretaget på politigården. Hun nægtede at udtale sig og ønskede dengang ikke en forsvarer, da hun ikke troede, det blev nødvendigt.

09.19

Tiltalte har forklaret, at forurettede havde drukket en hel flaske vodka på den dag, hvor forholdene hændte. Og at han efter dette begyndte at kalde hende ting som ‘luder’, hvorefter tiltalte kastede en øldåse på ham og bad ham gå.

09.20

Tiltalte erkender at have slået og sparket forurettede, efter han kravlede ind ad hendes vindue om natten, hvorefter forurettede ikke vil forlade tiltaltes hjem.

09.21

Tiltalte siger, at hun har fået fortalt, at hun stak forurettede i armen, men at det ikke blødte. Hun forklarer desuden med sin hæse stemme, at hun ikke kan huske, hvordan hun fik fat i kniven, eller hvad der skete med den.

09.22

Anklager påstår, at tiltalte har brugt kniven som selvforsvar.

09.23

Tiltalte tilkendegiver, at det var grundet selvforsvar, at hun brugte kniven.

09.24

Der bliver talt om en mand, som har været i lejligheden på samme tidspunkt, da hun skulle passe tiltaltes hund ‘Kvik’. Formodentlig det afdøde vidne. Denne mand har set både tiltalte og forurettede.

09.25

Tiltalte påstår stadig, at hun ikke husker, hvordan hun fik fat på kniven. Men at de begge har slået hinanden, efter forurettede skulle have gramset på tiltalte.

09.26

Tiltalte kendte i forvejen forurettede, da de har været venner længe. Og derfor kan hun ikke forstå, hvorfor forurettede blev sur på hende, da hun bad ham forlade lejligheden.

09.27

Anklager afslutter sine spørgsmål, og forsvarer begynder at spørge ind til, hvorvidt tiltalte husker episoden.

09.28

Tiltalte forklarer, at hun fortsat ikke husker noget om kniven, men at hvis hun har brugt den, så har det været i selvforsvar. Men hun har kun fået at vide efterfølgende, at kniven var i brug.

09.29

Tiltalte forklarer, at hun har mange helbredsmæssige problemer, blandt andet astma, diabetes og kol, og så er hun blevet opereret flere gange for kræft og blodpropper.

09.30

Forsvarer frembringer personundersøgelse om tiltalte fra den 13. juli 2017. Tiltalte er blevet udsat for omsorgssvigt af sine forældre, så hun blev tvangsfjernet. Hun har haft et alkoholmisbrug og har længe haft et dårligt helbred. Hun har to voksne børn.

Forsvarers stemme bliver mere snæver, da hun sætter hånden op under hagen, mens hun læser op.

09.31

Det er konkluderet, at tiltalte ikke er i stand til at fuldføre samfundstjeneste grundet hendes dårlige helbred. Hun er dårligt gående, hvilket også kan ses, da hun har en sort rolater med, der bærer hendes røde fleecetrøje.

09.36

Tiltalte rejser sig op, mens hun hoster og sætter sig tilbage på sin plads ved siden af forsvarer.

09.37

Anklager oplæser fra anmeldelsesrapporten fra hændelsesnatten.

En patruljevogn er kørt med fuld udrykning, da der har været brug for omgående politimæssig assistance. De er fremkommet til tiltaltes adresse. De træffer forurettede. Han beskrives som 40-årig mand, spinkel af bygning og iført gråt tøj.

Hverken tiltale eller forurettede havde blod på tøjet, og selvom lejligheden var rodet, var der ingen tegn på vold, men vinduet stod åbent.

09.40

Politimændene beslaglagde en kniv på 34 cm som bevisførelse.

Forurettede havde et snitsår på venstre overarm og et matchende snit i sin t-shirt. Men intet blod blev fundet.

09.43

Anklager henviser til en fotomappe med fotos fra forurettedes arm. Der er billeder af snitsår, som ikke ser friske ud, og det er tegn på selvpåførte skader. Der er også et billede af forurettedes t-shirt, hvor der er et snit, der skulle passe til knivstikket.

09.44

Flere fotos viser selvskadende adfærd hos forurettede.

09.46

Der er fotos af kniven, som blev fundet under sofaen. Der er tale om en lang køkkenkniv med et skinnende, skarpt sølvblad.

09.47

Anklager læser op fra en politiattest, at forurettede har været på akutafdelingen på Skejby Universitetshospital på gerningsnatten.

Forurettede påstod, at veninden, altså tiltalte, havde stukket ham i venstre overarm og i ballen med kniv.

Forurettede var beruset, men ikke opfarende eller uopmærksom.

Stiksåret var 0,5 cm dybt, og på ballen var der overfladiske skræmmer.

Flængen på armen blev syet.

Det kunne desuden ikke skønnes, om der kom til at være varige mén fra gerningsnattens forhold.

09.51

Anklager rejser sig op, og hendes hvid- og sortprikkede kjole flader ned langs hendes slanke krop. Hun oplæser sit anklageskrift og lægger vægt på, at tiltalte og forurettede kendte hinanden, og at tiltalte har erkendt, at de har slået hinanden, efter forurettede kravlede ind ad tiltaltes vindue. Tiltalte kan ikke huske, om hun har haft fat i kniven, og der skal afgøres, om tiltaltes handlinger er sket som vold eller som nødværge. Derfor læser anklager strafferettens kendelse for nødværge op.

Det er oplyst, at tiltale slår først for at få forurettede væk. Derudover bruger anklager billedet af den store kniv som bevisførelse.

Selvom tiltale har sygdomme, mener anklager ikke, at der er tale om nødværge, og at tiltalte skal straffes for vold. Især fordi hun har kendt forurettede, som på tidspunktet var ung og spinkel; altså stærkere og i bedre form end tiltale, hvorfor der ikke var grund til at bruge kniv.

09.57

Anklager henviser til en anden sag, hvor en tiltalt fik 5 måneders fængsel for at påføre vold med en 8 cm hobbykniv i ansigtet.

Anklager mener, at selvom der ikke er store skader på forurettede, så er det stadig risikofyldt at bruge en stor kniv som våben.

Anklager mener, at tiltalte skal straffes med 3 måneders fængsel.

10.00

Dommer beder forsvarer om at rejse sig og læse sit forsvarsskrift op.

Forsvarer vender sig mod dommeren og siger, at det er klart, at forurettede skal frifindes. Hun lægger fokus på, at tiltalte ikke kan huske, at hun har haft fat i kniven, at der ikke findes vidner for forholdene, og at kniven findes under sofaen uden blodspor, som kan indikere, at kniven ikke er brugt af tiltale.

Forsvarer mener ikke, at hændelsen er realistisk i henhold til politiattesten, der ikke kan medføre, om hændelsen skulle være sket, som anklager påstår, medmindre det har været selvforsvar.

10.04

Forsvarer mener ikke, at anklagemyndigheden har gjort sig umage med at bringe forurettede til stede og henviser derfor til, at sagen står uden vidner og med en mødt forurettet, der iøvrigt selv kan have påført omtalte skader fra gerningsnatten, som han tidligere har gjort.

10.07

Frifindelse. Ingen tvivl fra forsvarer. For hvis det er sket, er det sket i nødværge.

10.08

Dommeren rynker sin pande, ser ned og bladrer rundt i papirer, mens domsmændene skiftes til at tage en tår vand af runde glas.

10.10

Dommeren siger, at afgørelsen nu vil finde sted ude bagved og beder tilstedeværende være tilbage i løbet af 15 minutter. Hun rejser sig og går ind bagved med de to domsmænd, mens tiltalte rejser sig og griber sin rolater. Hun klager over smerter, så derfor må forsvarer hjælpe hende ud.

Vi venter derfor spændt på afgørelsen i denne sag og vender tilbage, så snart dommeren er på plads igen og klar til at afgøre sagen.

10.25

Dommer og domsmænd træder ind i retssalen.

Dommeren siger, at tiltalte frifindes. Staten skal betale sagens omkostninger

Begrundelsen herfor er, at der ikke er bevis for, at skaderne er påført, som anklager mener. Det er en uvist hændelse, hvor tiltalte ikke husker hændelsesforløbet med kniven. Derudover er der ikke fundet blodspor på kniven eller andre steder, så derfor er der ikke baggrund for at straffe tiltalte.

Ingen vidner kan forklare hændelserne eller afgøre, om tiltalte er skyldig eller ej.

10.28

Sagen er slut, og tak fordi i fulgte med her på livebloggen. En atypisk sag uden vidner og uden den forurettede. Men en afsluttet sag for tiltalte.

Elever fra specifikke boligområder tvangsfordeles på Aarhus’ syv gymnasier. Region Midtjylland og Østjyllands rektorer er enige om dette af frygt for, at byen deles i to modsatrettede poler.

Af Anja Søndergård

Foto: Anne Baungaard. Hanne Roed (B), næstformand i Region Midtjylland.

I januar 2017 fik Fordelingsudvalg Øst en dispensation fra Undervisningsministeriet til at fordele elever efter karakter, men nu fordeles elever fra ti socialt udsatte boligområder.

Idéen er at gribe ind over for den stigende polarisering, der ses på gymnasierne, hvor elever fra samme boligområder klumper sig sammen. Regionen og rektorerne vil gøre op med de uensartede gymnasier og sikre en blanding af fagligt udfordrede elever.

Sidste år spredte man elever med et gennemsnit på under fem ud på gymnasierne, men da det ikke rykkede mange elever, valgte fordelingsudvalget at justere reglerne. Elever, der er underlagt fordelingen, bor i KUO-områderne (kombinerede udlejningsområder), hvor mindst 40 procent af de 18 – 64-årige er uden for arbejdsmarkedet.

Fratages frit gymnasievalg

Elever fra KUO-områderne er således langtfra sikret at få deres første prioritet opfyldt, når de søger ind på et gymnasium. Malthe Paulsen, formand for danske gymnasieelevers sammenslutning, mener, at det er at springe over, hvor gærdet er lavest, selvom han også ser et problem i den stigende polarisering.

”Det er problematisk at fratage det frie skolevalg for en række elever og forfordele elever fra bestemte boligområder,” siger han.

Hanne Roed (B), næstformand i Region Midtjylland og medlem i Fordelingsudvalg Øst, mener, at fordelingen er nødvendig, for at eleverne ikke isoleres i deres egne sociale klasser.

”Vi har en integrationsopgave, hvor det er tjenligt at mixe de unge, så vi ikke får gymnasier, hvor akademikerbørn kun lærer akademikerbørn at kende og isolerer sig i et øvre-middelklasse reservat,” siger hun.

25 tvunget til Marselisborg

Også Kirsten Skov, rektor for Marselisborg Gymnasium, ser det som et problem at fratage KUO-elever deres frie gymnasievalg. Marselisborg modtog utilfredse elever, som ikke havde det som første prioritet.

”25 elever på Marselisborg er selvfølgelig ikke glade for det og har lang transporttid, så det bliver spændende om vi kan holde på dem,” siger Kirsten Skov.

Eleverne på Marselisborg Gymnasium kommer især fra Gellerup-området, men kan efter et fastsat grundforløb, der varer til 1. november, skifte gymnasium.

”Vi ved ikke, om vi kan afhjælpe polariseringen, og om det er løsningen,” siger Hanne Roed.

Fra 2015 til 2017 steg antallet af børneunderretninger med 21,7 procent landet over. Det giver kommunale udfordringer, og arbejdsbyrden hos socialrådgiverne vokser.

Af Anja Søndergård

Foto: Pixabay. To voksne holder et barn i hånden.

De danske kommuner oplevede 20.515 flere underretninger på de to år, viser tal fra Danmarks Statistik. Det skaber økonomisk pres og ændret socialt fokus.

Tidlig indsats kan lette presset

En rapport fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at socialrådgivere er blandt de fagpersoner, der oplever mest arbejdsrelateret stress. Konsulent fra Dansk Socialrådgiverforening Mette Grostbøl mener, at presset på myndighedsområdet kommer af de mange underretninger.

”Der skal investeres i en tidlig og forbyggende indsats, så underretningerne bliver færre og med større kvalitet,” siger hun.

I Vejle Kommune, hvor stigningen lå på knap 40 procent i de to år, har de ansat flere medarbejdere med fokus på det forebyggende område. Torben Elsig-Pedersen (B), formand for Børne- og Familieudvalget, mener, at det burde være et landsdækkende initiativ.

”Vi er nødt til at fortsætte den nuværende bemanding for at kunne håndtere de mange underretninger. Der skal ikke ligge bunker af sager på socialmedarbejdernes bord,” siger han.

Kommunen med størst stigning i antal underretninger skal spare

Ikast-Brande Kommune skal næste år spare 80 millioner, mens de har fået 862 flere underretninger fra 2015 til 2017. Simon Vanggaard (O), formand for Børne- og Undervisningsudvalget, mener, at det er et problem for børneområdet, som ikke får flere penge fremover.

”Det er en svær problemstilling med socialrådgivernes arbejdsbyrde. Vi bruger ikke mange penge på området, så socialrådgiverne løber stærkt,” siger han.

I 2013 vedtog staten Overgrebspakken, der netop skal sikre en tidlig indsats på underretninger, hvilket Ikast-Brande har lagt procedure efter, så Simon Vanggaard er tryg ved vurderingerne af underretningerne.

Øget mediefokus

Inge Bryderup, professor for sociologi og socialt arbejde, siger, at antallet af underretninger stiger grundet mediernes behandling af dem.

Også Mette Grostbøl, Torben Elsig-Pedersen og Simon Vanggaard tror, stigningen skyldes større medieopmærksomhed på sociale sager, og at folk er mere opmærksomme på underretningspligten.

Men selvom underretninger ofte er berettigede, er der bekymring hos Dansk Socialrådgiverforening.

”Underretninger er et udtrykt for problemer. Så det er jo et problem, hvis problemmængden vokser,” siger Mette Grostbøl.

 

I denne graf ses udviklingen af børneunderretninger på landsplan. I 2015 var antallet 96.905 underretninger, i 2016 lå det på 104.526, og i 2017 var der 117.420 underretninger. En stigning på 21,17 procent.

I denne graf ses stigningen i antal underretninger for de 10 kommuner, hvor det er steget mest procentvist fra 2015 til 2017. I Fanø Kommune er det steget fra 25 til 62 underretninger på de to år, hvorfor de har den største procentvise stigning på 148 procent. Ikast-Brande Kommune har den største stigning i antal underretninger, som i 2015 lå på 654, i 2016 på 597 og i 2017 på 1516. En stigning på 131,8 procent.

 

Knap to millioner af borgerens penge går til Barack Obamas besøg i Kolding den 28. september. Kolding Kommune betaler 750.000 kr., og Syddansk Universitet giver en million kroner til arrangementet, som Business Kolding har arrangeret. 700 deltager, men kun 15 er borgere fra kommunen.

Af Anja Søndergård

500 gæster er erhvervsfolk, som betaler 12.500 kr. for at deltage. De resterende 200 er studerende fra SDU, som hver koster universitetet 5000 kr. Obama skal tale om lederskab og iværksætteri og gæster universitetet i halvanden time, der imens lukkes for offentligheden.

Kultur eller erhverv?
Journalist David Trads ser det som et lukket erhvervsarrangement, som borgerne betaler i dyre domme for. Han synes, kommunen burde bruge pengene på undervisning, hvor man omregnet kan få to lektorer i et år. Han mener, det er et skalkeskjul at kalde det et kulturarrangement, mens Merete Due (V), som er medlem af Kultur- og Økonomiudvalget i Kolding Kommune, ser det som åbent og kulturelt.

”Jeg er stolt af, at kommunen tør satse borgenes penge på arrangementet,” siger hun.

Borgmester Jørn Pedersen (V) er stolt af arrangementet og mener, at pengene tjener sig selv ind igen. Dog er kontrakten mellem Business Kolding og Obama en forretningshemmelighed.

Sætter det Kolding på kortet?
De 750.000 kr. er taget fra kommunens brandingpulje, og Merete Due ser det som et billigt tilskud. Hun mener nemlig, at det vil trække folk til kommunen, og at dagen bliver en folkefest.

”Borgerne kommer med på sideaktiviteter, og mon ikke bageren bager brownies,” siger hun.

Hun mener, at scoopet sætter Kolding på kortet og siger, at ”borgerne er ved at revne af stolthed og vil give deres højre arm for at komme ind.”

Borgerne har dog ikke mulighed for at komme ind, og David Trads synes, at den lukkede fest er pinlig for kommunen.

”Der er ikke ét menneske, der flytter til Kolding, fordi Obama har været forbi. Det er noget pjat at sige. Obama kommer kun til Kolding for at tjene penge,” siger han.

 

– Navn og alder:

Mit navn er Anja Søndergård, og jeg er 22 år gammel.

– Baggrund og personlige interesser/fritid:

Jeg er født og opvokset i Thisted, hvor mine forældre stadig bor sammen med min lillebror. Efter folkeskolen gik jeg på Thisted Gymnasium, hvorefter jeg flyttede til Aalborg i to år. Her startede jeg med at tage et sabbatår og arbejdede på Sunset Boulevard. Derefter tog jeg 1. og 2. semester på uddannelsen Kommunikation og Digitale Medier på Aalborg Universitet. Efter tredje ansøgning på Journalisthøjskolen kom jeg endelig ind i 2018 og har siden elsket hver dag med drømmestudiet. Jeg har altid været udadvendt, glad og social og altid været glad for at skrive. Derudover er jeg en stor dyreven og elsker både at lave og spise god mad.

– Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb?

Jeg forventer at fortsætte, hvor jeg slap det første undervisningsforløb i journalistisk metode. Fagets metoder var i min største interesse, og jeg forventer at have samme glæde for fagets arbejdsmetoder. Jeg lærte meget om formidling, interview, sprog og samfund på 1. semester, og jeg forventer at udvide den horisont og forbedre de kompetencer, jeg opbyggede i det første forløb.

– Hvordan har du forberedt dig til forløbet?

Jeg har ikke gjort noget specielt for at forberede mig på forløbet, men selvfølgelig fulgt med i verdenssituationen og holdt mig opdateret på moodle og DMJX-mail. Jeg har haft en utålmodig sommerferie og virkelig set frem til at starte igen.

– Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par-arbejde?

I gruppearbejde er jeg samarbejdsvillig og fleksibel. Jeg forsøger altid at se positivt på eventuelle udfordringer og er engageret og overholder aftaler og deadlines. Jeg kommunikerer på en venlig og respektabel måde overfor alle og bidrager især med godt humør og store smil. Min spidskompetence er grammatik og sprog, så jeg kan godt lide at formidle gruppearbejdet. Jeg er altid klar på at hjælpe og supplere med nye ideer og synspunkter.

– Hvad er dine ambitioner for forløbet (evt. på en skala fra 1-10)?

Jeg giver altid det bedste af mig selv og arbejder 100% for at være tilfreds med resultater. Jeg vil gerne gøre mit bedste og vise mit engagement og min interesse for faget.

– Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider?

Mine stærkeste faglige side er som sagt grammatik og sprog. Jeg har altid haft det nemt med korrektur og formidling.

Min svage side er at opsøge nok relevant viden på områder, der kan føles irrelevante i begyndelsen, men som viser sig at være relevant senere.

– På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig?

Jeg vil gerne blive klogere på samfundet og blive bedre til at sætte mine historier i et samfundsrelevant perspektiv. Derudover vil jeg gerne blive bedre til at vinkle skarpere.

– Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder?

Jeg vil udvikle mig på disse områder ved at blive bedre til at udforske og researche på interessante områder, som er relevante for min historie. Derudover vil jeg gerne stille flere samfundsrelevante spørgsmål til mine kilder som følge af grundig research på området.

Hans Peters liv ændrede sig drastisk, da han som 82-årig blev diagnosticeret med tarmkræft. Men sygdommen ignoreres, selvom den har fremskyndet hans alderdom.

Af Anja Søndergård

Hans Peter Petersen nyder udsigten på sin altan. Foto: Anja Søndergård.

På plejehjemmet Kløvervangen i Skødstrup sidder Hans Peter Petersen i sin brune lænestol med udsigten over grønne marker, hvor harer løber forbi. Han kom på plejehjem med forventningen om at dø, men nu lever han der.

Det er tre år siden, Hans Peter faldt om ved et lægebesøg. Han huskede kun opvågningen på sygehuset. En masse efterundersøgelser viste, at Hans Peter var en af de 285.000 danskere med en kræftdiagnose. Der var tale om en aggressiv tarmkræft, og lægerne gav ham tre måneders levetid, men i dag, tre år efter, lever Hans Peter i bedste velgående som 85-årig;

”Jeg har det godt og kunne ikke ønske mig mere,” siger han.

Selvom sygdommen kom som et chok for Hans Peters familie, specielt for hans datter Lone Brock, var Hans Peter ikke selv overrasket over diagnosen.

”Når man er oppe i den alder, betyder kræft ikke så meget, og jeg affandt mig med det og accepterede situationen med det samme,” siger han.

Ventede på døden

Hans Peter boede alene i Brabrand, hvor hverdagen fortsatte efter konen døde syv år tidligere. Indtil dagen, hvor han faldt om på sygehuset, har næsten hver dag bestået af arbejde med bygningsværker i stillingen som mure. Men efter diagnosen måtte huset sælges, arbejdet opsiges, og Hans Peter kom på plejehjem for at tilbringe sin sidste tid der. Han var ikke svag nok til at komme på hospice, men heller ikke stærk nok til at klare sig selv, så derfor kom han på plejehjem.

”Det er jo en naturlig ting, at man skal herfra, så jeg regnede med, at det var farvel og tak,” siger Hans Peter, når han tænker tilbage på dengang, han fik diagnosen.

Men måske havde Hans Peter ikke behøvet at regne med en hurtig død. Ifølge Bente Pedersen, som er ledende overlæge på Onkologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt, er det generelt noget, læger burde holde sig fra at meddele, da det ikke er uden betydning for patienten at gætte på en restlevetid, som i Hans Peters tilfælde betød, at han opgav sin hverdag for at komme på plejehjem.

”Det er tosset at gætte på, hvor lang tid folk har tilbage at leve i,” siger hun.

Og hurtigt fandt lægerne da også en medicin, som Hans Peters cancer reagerede positivt på, og udsigterne ændrede sig for hans liv. Hans styrke kom tilbage, og hvis det stod til hans datter Lone Brock, behøvede han ikke at befinde sig på plejehjemmet.

”Jeg troede, det ville gå stærkt, men det er imponerende, at han er blevet så gammel. Han har en god alderdom taget alle prognoser i betragtning,” siger Lone Brock.

Overlæge Bente Pedersen mener, at man altid skal tage situationen og behandlingen i betragtning, hvis man vil meddele en restlevetid, da man aldrig kan forudsige fremtiden med kræft.

”Jeg er selv meget forsigtig med at fortælle, hvor lang tid man har tilbage at leve i,” siger hun.

Hans Peter fortryder dog ingenting og er i dag taknemlig over den gode pleje, sine daglige gåture og de hyppige besøg af familien, som han i øvrigt betegner som den største lykke.

”Jeg lever livet, har det godt og kan ikke klage over noget. Jeg har haft et hæderligt liv,” siger han med et smil på læben.

Livet uden spekulationer

30 % af alle dødsfald i Danmark sker på grund af cancer, hvilket gør sygdommen til den største dødsårsag. Men for Hans Peter betyder døden ikke noget, selvom den puster ham i nakken.

”Når man er oppe i den alder, betyder det ikke så meget. Jeg ved jo, jeg skal stille træskoene, så jeg spekulerer aldrig over alderdommen eller døden,” siger han.

Hans Peter så kræftdiagnosen som en naturlig ting, men ikke på grund af sin alder, men fordi døden er en kendsgerning.

”Man må følge spillets regler,” siger han.

Og det er netop, hvad Hans Peter gør uden at frygte for sygdommen. Han er sikker på, at han kommer til at leve længere endnu, og hans datter Lone Brock tror ikke, at kræften slår ham ihjel, men alderdommen.

Hans Peter er ikke klar over, hvorfor han ikke spekulerer på sin alderdom eller den del af livet, som kræften har taget fra ham, men siger, at han vil råde andre til ikke at spekulere over sygdommen.

Han rejser sig fra sin lænestol og går ud på sin rumlige altan. Her står han med rank ryg, solen i øjnene og fuglekvidder i baggrunden, før han tager turen ned til Skødstrups lokale købmand.

Af Anja Søndergård

Et skænderi mellem to ekskærester udviklede sig en december eftermiddag til et regulært slagsmål. I dag sigtes manden for vold.

Det midaldrende par havde for vane at skændes, men denne gang skete noget uventet. Kvinden fortæller, at en fælles spiseaftale fik hende til at opsøge ham på Sunes Bodega i Randers, hvor han befandt sig. Kort efter gik hun beruset og frustreret over at være blevet afvist af tiltalte. Senere mødte hun op på hans adresse, hvor hun slog og bankede på døren, indtil han lukkede hende ind i lejligheden. Her fortsatte skænderiet, hvor kvinden gav tiltalte et knytnæveslag midt i ansigtet. Dette førte til modværge fra tiltalte, der greb fat i kvinden og fik hende ned at ligge på jorden, hvorefter han ifølge kvinden påførte hende adskillige slag i hovedet.

I retssal E i Randers Byret nægter tiltalte sig skyldig i knytnæveslagene, hvorfor forsvareren spørger ind til, om han slog hende.

”Nej. Da jeg forsvarer mig, får jeg hold i det og ligger hende ned, og der kan jeg have givet hende en lussing”, svarer tiltalte, mens han læner sig tilbage i stolen.

”Var I kærester på daværende tidspunkt?”, fortsætter forsvareren, hvor tiltalte med det samme afviser.

Rystende og iklædt sort fra top til tå sidder kvinden ved vidneskranken, som hævder, at de stadig var kærester under voldsepisoden. Anklageren beder om hendes forklaring af hændelsesforløbet, efter hun havde slået tiltalte i hovedet.

”Han flyver op fra sofaen og skubber mig ned på gulvet og slår mig i ansigtet. Jeg krydser mine arme for at forsvare mig, mens han holder mig om halsen med den ene arm og slår mig med den anden”, forklarer hun.

”Hvornår stopper han?”, spørger anklageren.

”Det holder op, da jeg begynder at bløde ved tanden, og så løber jeg ud”, svarer kvinden.

Tiltalte ser på hende med et bekymret blik og tårer i øjnene. Han påstår, at han slap hende, da hun forholdt sig i ro og derefter bad hende gå. Anklageren viser nu et billede, som kvinden tog af sit ansigt lige efter hændelsen. På billedet ses tydelige blodudstrækninger under øjnene samt i det meste af venstre side af ansigtet.

”Hvor mange slag fik du?”, spørger anklageren.

”Mere end fem, men jeg ved ikke hvor mange. Det er en kæmpe sorg for mig”, svarer kvinden, mens hun trækker vejret dybt og begynder at græde ved synet af billedet. Tiltalte ser ned med et opgivende blik og ryster på hovedet i reaktion over kvindens forklaring.

Tiltalte forklarer, at de i hans selvforsvar er faldet ned på klinkegulvet sammen, som kan have forårsaget blodsprængningerne, hvorfor forsvareren sår tvivl om, hvorvidt knytnæveslag er årsagen hertil. Han lægger vægt på, at der ikke eksisterer bevisbyrde eller lægeerklæring, der bekræfter, at kvinden er blevet slået.

Men anklageren udtaler ”Jeg er ikke i tvivl om, at han bliver dømt. Der kan umuligt være tale om nødværge, når han fortsætter med at slå på et offer, selvom hun slår først.”

Anklageren får ret i sin udtale, selvom kun de to involverede ved, hvad der præcist skete. Dommen blev 30 dages betinget fængsel, som skal afvikles med samfundstjeneste. Tiltalte valgte betænkningstid på 14 dage.